Folk, der kendte ham for tre eller fire år siden, ville sige, at det aldrig ville ske. Han har altid boet i byen. Altid i lejlighed. Det var en fast del af hans identitet. Han var stenbroen, og han var næsten så urban, som man kunne blive.
Men det var hans kone ikke. Hun ville gerne ud af byen. Børn aktualiserede det endnu mere. Men træer og dyr er ikke brosten eller Blaagaardsgaden. Sommerhus blev det dog til, og med corona blev sommerhuset nærmest permanent bolig i flugt fra det corona-klaustrofobiske København.
I løbet af foråret i sommerhuset, hvor naturen og dyrenes gang foregik foran hans øjne bag skrivebordet og computeren, fandt han ud af, at han sagtens kunne bo omgivet af naturen. Og det forår begyndte de så at køre rundt og kigge på huse. Hans kone havde en ide om, at Møn var fedt. Men det blev huset i Odsherred, som de købte i efteråret 2020 og flyttede ind i.
Det er historien advokat Marc Malmbak Stounberg fortæller, da jeg spørger ham, hvordan han er endt her i Odsherred, hvor jeg møder ham.
For her i Odsherred, hvor vi netop er stået ud hans Skoda Enyag, er tågen drysset ud over vand og skov, som om vi er i et eventyrland langt fra Nørrebros lejlighedskomplekser og menneskemylder og langt fra de store advokathuse, som eksempelvis SIRIUS Advokater, hvor han er ansat som advokat til dagligt.
“Jeg tænkte, jeg lige kunne vise dig vores mini-spinderi først,” siger han og forklarer, at spinderiet er et projekt, han blev hevet ind i, lige da de var flyttet til Odsherred. Kernen i projektet er at udnytte uld fra får, som ikke bliver udnyttet af andre spinderier.
“Det er ressourcer, der ellers går til spilde,” siger han om projektet, hvor han har hjulpet til som advokat blandt andet i forbindelse med den særlige ejerfond, de arbejder ud fra.
Til kamp mod Danish Crown
Jeg er mødtes med Marc i Odsherred, fordi han i juni sidste år sammen med Dansk Vegetarisk Forening og en række grønne NGO’er stævnede Danish Crown for ugennemskuelige og vildledende budskaber i forbindelse med deres markedsføring, hvor de brugte udsagnene:
“Vores grise er mere klimavenlige, end du tror.” Og “klimakontrolleret”.
Den første sag om greenwashing af sin slags i Danmark.
En sag, han sammen med sin kollega Kurt Bardeleben, der er partner hos SIRIUS Advokater, har kæmpet for, skulle komme direkte for Landsretten. Hvilket i januar i år, blev slået fast, at det skal den.
Hvornår, venter de dog stadig på at få at vide.
“Klimaforandringerne er i min optik den største udfordring, vi som menneskehed står overfor, og den indeholder nogle indbyggede problemer forstået på den måde, at dem, det virkelig kommer til at gå ud over, er kommende generationer.”
“Og kommende generationer har ikke nogen stemme til folketingsvalget, så der kommer nogle uheldige dynamikker, nemlig at det ikke bliver taget helt så seriøst, som det burde,” siger han og uddyber, at det er noget han tit går og tænker over. Det samme gjorde og gør Kurt Bardeleben.
Derfor endte de med at føre sagen mod Danish Crown for Klimabevægelsen og Dansk Vegetarisk Forening, da de blev kontaktet af dem.
“Danish Crown sprang i øjnene, specielt fordi det er sådan en stor markedsføringskampagne, det er den største nogensinde, siger de selv. Og det faldt så Dansk Vegetarisk Forening og Klimabevægelsen for brystet, og da vi havde kigget på det juridisk, så mente vi, at vi havde en sag vi ville vinde,” fortæller Marc Malmbak Stounberg om processen.
En streg i sandet
Danish Crown har faktisk allerede trukket hele kampagnen tilbage, fordi supermarkederne sagde stop. De ville ikke have Danish Crowns produkter liggende i deres kølediske, når der på plastikindpakningen stod klimakontrolleret uden bedre dokumentation for en reel kontrol end det, Danish Crown kunne fremmønstre.
Og på den måde er den første lille sejr faktisk hevet i land for Marc og klimaorganisationerne.
“Det er et super stort skridt, at supermarkederne tager et aktivt valg. Så langt er sagen vundet. Men Danish Crown har valgt at fortsætte sagen, fordi de vil ikke anerkende, at det er forkert, det de har gjort,” forklarer Marc Malmbak Stounberg.
Derfor kører den principielle del af sagen videre. Og det er i virkeligheden meget godt, for Marc tror på, at både Danish Crown og klimaorganisationerne har brug for, at der bliver trukket en endelig streg i sandet for, hvad det er, man må, og hvad det er, man ikke må, når det kommer til at markedsføre sig som klimavenlig.
“På alle andre markedsføringsområder er der retningslinjer, tænk bare på sundhed og miljø. Men klima det er bare cowboyland, og det gør, at vi ser alle de her greenwashing-sager igen og igen og igen,” siger han og fortsætter:
“Jeg synes, virksomhederne burde være lidt mere forsigtige, når de anmærker deres varer som klimaneutrale, selvom de udleder en masse. men det, vi hører, at de igen og igen forsvarer sig med, det er, at de ved jo ikke, hvor grænsen er. Og derfor er jeg en del optaget af at få fastsat den grænse, for inden vi får fastsat den grænse, så tror jeg ikke, det bliver anderledes.”
Det er også af samme grund, at det ærgrer ham, at det tager så lang tid at få sagen for retten.
For et af argumenterne fra Marc og hans kollega hos SIRIUS er, at klimaaftryk har indflydelse på forbrugernes valg af varer, fordi mange forbrugere netop er blevet opmærksomme på, at vi skal lave noget om, hvis vi vil have en verden at give videre.
Og jo hurtigere der kommer en streg i sandet fra retten, des hurtigere kan flere virksomheder rette ind. Ikke kun fødevarevirksomheder, men eksempelvis også tøjindustrien.
“Det er ikke fordi, den ville afklare alt, men i betragtning af, at vi lige nu nærmest kun har kunnet finde en gammel sag fra forbrugerombudsmanden omkring klimavenlig kørsel for taxier, så er den her sag en vigtig brik i at få fastlagt retstilstanden for klimaanprisninger,” siger Marc Malmbak Stounberg.
Der følger et ansvar med
I Odsherred er vi kørt fra Spinderiet i Annebergparken og ud af byen til det hus, Marc og hans kone købte i efteråret 2020. Op til grusstien, som vi kører ned ad, er en stor indhegning, hvor fire får kommer os i møde. I et skur, viser Marc mig en skinke, der hænger og tørrer og som kommer fra en af flere grise, de havde gående engang.
Der hænger en idyllisk selvforsyningsdrøm i den lette tåge omkring huset.
Vi har sat os ind i stole med lammeskind og udenfor er scenen med træerne, der er sorte fra tågens og den smådryppende regns vand, endnu mere eventyrlig.
Mark Malmbak Stounberg fortæller, at det at stå i retssalen og være advokat for nogen ikke var en vej, der lå fast fra start. Men tanken om at kæmpe for retfærdighed og hjælpe mennesker, har altid trukket i ham.
“På alle andre markedsføringsområder er der retningslinjer […] men klima det er bare cowboyland”
Og i dag har han også en ret stærk holdning til det ansvar og den rolle, man automatisk også får, når man tager imod sin bestalling, som færdiguddannet advokat.
Det er et ansvar, han synes, at nogle dele af branchen svigter engang i mellem. For det er for Marc vigtigt, at advokater hele tiden har retfærdighed for øje, når de arbejder for klienter. Specielt liberaliseringen af markedet og det store fokus på penge fremfor retfærdighed, der nogle gange er nogle steder i branchen, trækker lidt i den forkerte retning.
“Jeg håber da og tror på, at man sagtens kan lave en fin forretning samtidigt med, at man har det her værdisæt i lommen. Nogle gange kan jeg bare være bange for, at det er glemt lidt for meget eller ligger lidt for langt nede i lommen,” siger han og understreger, at han ikke opponerer på, at man laver en god forretning. Han mener bare, at det er vigtigt, at advokater husker på, at de arbejder for retfærdighed.
"Det handler om, at lave sit arbejde på en etisk forsvarlig måde. for eksempel kunne der godt være advokater, der yder bistand til aggressiv skatteplanlægning, og medvirker til nogle virksomheders tvivlsomme forretningsmetoder, f.eks. Blackstone-metoden med at tømme en ejendom for lejere osv.”
“Så ville jeg bare lige ønske, at vi slog op i de advokatetiske regler, eller en gang til lige have en større diskussion om, hvad er det, vi som advokatstand skal, hvad er det der adskiller os fra alle mulige andre, hvad er særligt ved os?”
Inden jeg tager toget tilbage mod København, går vi en tur ud til fårene. Marc fodrer dem fra en spand og fortæller, at ulden fra fårene på et tidspunkt også ender oppe på spinderiet, så det kan blive til garn og måske senere til en sweater.